Vi er ligesom dig (og ved at blive tossede)(men vi har løsningen…) Det handler om træning.


Her i firmaet betragter vi os egenlig som relativ normale. Det vil sige vi gør de ting som så mange andre gør. Herunder besøger fitness centeret i ny og næ. MEN, pt er det lidt en udfordring. Man kan så vælge at holde fri, og lade stå til. Men man skal ikke være meget motionstosset, for at at der ikke går længe inden desperationen melder sig…

Derfra begynder man at tænke alternativt. Det er jo sådan set sundt nok, men hjemmebyggede fitness-redksaber, bygget ud af det man lige kunne finde under sengen, i haven og køkkenskuffen, er ikke altid HEEEELT stabilt nok.

Det kan der komme en masse mere eller mindre sjove uheld ud af. Jeg fandt denne kompilation af “home-work-out fails”, nogle er nok mere smertefulde end sjove.

Vi må nok se i øjnene at denne corona-tid kommer til at ændre mange ting. Både hvordan vi arbejder, hvordan vi mødes, men sikkert også hvordan vi træner. Hjemme hos os, har vi besluttet at vi skal have et udendørs fitness setup. Og vores leverandører af legeplads-udstyr, laver faktisk også den slags. Så der var ikke så langt fra tanke, til at vi nu er igang med planlægningen. Og det er jo nemt nok for mig der arbejder med det til hverdag.

Jeg er tilhænger af at ALLE skal kunne træne, men er også klar over at ikke ALLE har et firma i ryggen der lige bygger sådan et anlæg. Men hvorfor egentlig holde kortene så tæt ind til kroppen?

Derfor har vi besluttet at tilbyde privat-kunder (og alle andre) samme muligheder. Derfor har vi lavet en kategori med professionelt fitness udstyr til DIG. Og ikke nok med det. De priser du ser er inkl. moms, og sørme om ikke også det er inkl. at vores montør kommer forbi med hele anlægget, graver ud, støber og monterer.

Træning skal være nemt, og det hjælper vi med. Vi skal prøve at eliminere alle bumpene på vejen til træning. Næste bump er måske det der mega kedelige økonomiske aspekt. Der er vi ikke helt klar endnu, men arbejder på en løsning, hvor vi kan finansiere anlægget. Og nu begynder det at blive interessant. Jeg og min kæreste betaler hver 249 kr om måneden i abonnement i det lokale fitness center. Det er ca 500 kr pr. måned, dertil transport omkostninger, og tid.

Jeg ved godt det ikke dækker den fulde finansiering, men det er et godt stykke. Man kunne også vælge at gå flere sammen om et anlæg, og så nærmer vi os.

Jeg cykler selv en del, og sammenligner det lidt. Et udendørs fitness anlæg koster nogenlunde det samme som en god cykel. Forskellen er bare, at den gode cykel KUN kan bruges af den person den er købt og bygget til. Fitness anlægget kan bruges af mange, børn, voksne og dem imellem.

Var det på tide at prøve noget nyt? Alle parcelhushaver behøver ikke være ens.

 

Tjek vores redskaber med priser inkl. moms og montering HER.

 

Og husk, bestilles der flere redskaber, ændrer priserne sig en del. Derfor er det altid en god ide at kontakte os til en snak om netop DIT projekt.

Så tøv ikke med at kontakte os, vi er der for det samme.

Bedste hilsner, Klaus Nielsen, Konsulent hos AP-leg, far til to, og MEGA glad for at motionere.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *