Nu må vi sgu også tage os lidt sammen…
Jeg elsker mit job. Jeg får lov at lave ting jeg brænder for, og møder en masse mennesker på min vej. MEN, indimellem bliver jeg også ked af det. I dag var jeg på besøg i et boligselskab, nærmest i min egen baghave, så det gav jo super mening hvis vi kunne få lov at servicere dem med reparation, vedligehold og nybyg af legepladser.
Men, ret hurtigt stod det klart, at vi nok ikke ville komme ret langt. Ikke fordi der ikke var god kemi, ikke fordi vi ikke kunne løfte opgaven, og heller ikke fordi der ikke var mange børn i bebyggelsen.
Nej, børnene brugte ikke legepladsen, de ville nemlig hellere sidde med Ipad. Det vil mine børn også. Hvis altså ikke de bliver opfordret, taget i hånden, og hjulpet til at lave noget andet.
Jeg kender ikke mange forældre, der ikke syntes at Ipad’en fylder for meget. Men her er vi forældre NØD TIL AT KIGGE INDAD. Børn gør hvad VI gør. Og Ipad’en er desginet fantastisk, og gør sit job super godt. Så godt, at børn lærer det selv, og den bliver ved med at forandre sig, sådan at der hele tiden er nye udfordringer til at fastholde dem. Så pludselig kan Ipad’en passe børnene. Faktisk så meget, at de kære små forsvinder helt ind i en verden hvor vi voksne ikke rigtig kan trænge ind, og dermed ligeså stille mister kontakten til dem.
Men der ER alternativer. Men det kan godt være lidt en kamp, (det er der i hvert fald hjemme hos os), og ungerne kan gå helt agurk over ikke at få lov at sidde med en skærm. Men vi som forældre må også tage os lidt sammen, tage kampen, og tage børnene i hånden og komme ud, og selv være kreative ud i at få startet en leg, som børnene kan bygge videre på.
Nu kan jeg kun tale på mine egne, og mine børns vegne, men, de dage hvor vi rent faktisk kommer ud og får rørt os, og udfordret os selv, der er de/og jeg meget mere i ballance. Jeg kan så at sige kende mine børn igen. Glade, rolige og til at tale med.
Men for at det skal blive rigtig godt, er rammerne nød til at være i orden. Flere steder nedprioriterer man legepladser/udendørs faciliteter, simpelthen fordi de ikke bliver brugt. Og så er ringen ligesom sluttet. Så er der ikke engang MULIGHEDEN for at komme i gang.
Derfor, tag dit barn i hånden, kom ud og hyg jer. Og overbevis det lokale boligselskab om vigtigheden af gode faciliteter. Giv dit barn den kontakt, og ideer til at slippe elektronikken. Giv mulighederne for styrket motorik, frisk luft og social kontakt.
Bedste Hilsner, Klaus, konsulent hos AP-leg og familiefar til 2.
