Udendørs fitness: Derfor er det godt at træne udendørs

Har du nogensinde tænkt over, hvor meget tid du bruger indendørs? Det er ret meget, ikke? Sådan er det for langt de fleste mennesker. Netop derfor er det en rigtig god ide at kombinere træningen med udeliv, da frisk luft aldrig har gjort nogen skade. Men, det bekæmper også depression og booster humøret. Det og meget mere er gode grunde til, hvorfor du skal begynde at træne udendørs.

Træning og motion har altid været godt for kroppen. Men endnu bedre bliver træningen, hvis du tager den med ud af fitnesscenteret og ud i naturen. For naturen har netop mange gavnlige effekter på dit helbred. Hvilke, kan du læse mere om herunder.

Hvorfor er det godt at træne udenfor?

Naturen sænker forhøjet blodtryk

Vidste du, at du bare ved at opholde dig 30 minutter udenfor i en skov kan sænke risikoen for forhøjet blodtryk med 9 procent? Det viser et australsk studie i hvert fald. Det viser også, at effekten er størst, hvis du tilbringer tiden i skoven, parker eller i andre rekreative områder på én gang i stedet for over flere og kortere ture på bare 10 minutter. Så hvis du har tendens til forhøjet blodtryk eller er i risikozonen for at få det, er det bare med at komme udenfor.

Du kommer i meget bedre humør

Fuglene synger, bladene rasler i trætoppene, planterne dufter og solen omfavner dig. Sammen med træning i naturen i form af en løbetur eller et ophold ved et udendørs fitness booster du både dit selvværd og dit humør betragteligt. Hvad bedre er, at effekten allerede kommer inden for de første 5 minutter. Er vejret ikke godt eller fungerer træningen bare ikke for dig, behøver du ikke tvinge dig selv igennem hele træningen for at få en god og positiv effekt.

Du bliver mindre stresset

Med et bedre humør kommer mindre stress. Men det er også af flere omgange i forskellige studier blevet påvist, at vi mennesker slapper mere af, når vi opholder os udenfor og i naturen. Ved at opholde sig jævnligt i naturen på løbeture, raske gåture eller lignende falder niveauet af stressmarkøren kortisol.

Der skal ikke lang tids og mange ganges ophold i naturen til, at du kan mærke, at du er mere afslappet og hviler mere i dig selv. Naturlyde er desuden også en medvirkende faktor til at modvirke stress. Lyt derfor gerne til naturlydene i stedet for musikken, når du træner udenfor.

Din kalorieforbrænding bliver forøget

Langt de fleste træner for enten at holde formen ved lige eller for at brænde kalorier. Ved at træne udendørs i stedet for på løbebåndet indenfor, får du en højere kalorieforbrænding. Og hvad skyldes det? Jo, det er noget så simpelt som vindmodstanden, som ganske enkelt tvinger dig til at yde hårdere for at komme frem. Vil du derfor gerne forbrænde yderligere, er det bare med at flytte fitness og træningen udenfor.

Udendørs træning er gratis

Gratis er godt – og det er udendørs træning også. Det koster ikke noget at løbe ud i den lokale skov eller til den lokale eng. Dermed sparer du både udgiften til fitnesscenteret, ligesom du bytter indelukkende svedlugt ud med frisk luft og naturlyde.

Træning udenfor afhjælper vinterdepression

Det er godt at træne i naturen, da det afhjælper vinterdepression og ikke mindst træthed takket være det D-vitamin, du får fra det naturlige sollys. D-vitamin og det naturligt sollys er med til at stimulere vores humør positivt – selv om vinteren. For til trods for at du er dækket ind i flere lag af tøj om vinteren, påvirker solens stråler os stadig og får os til at danne D-vitamin. Har du derfor depressive tendenser om vinteren kan udendørs træning være vejen frem.

Hvordan kan man træne udendørs?

Det behøver ikke være besværligt at træne udendørs. For her kan du gøre alt lige fra at cykle ti kilometer i dit lokalområde, løbe en tur i skoven eller rundt om søen, ligesom du kan løbe forbi et udendørs fitness, hvor du kan lave balance- og styrketræning.

Det handler blot om at finde et passende sted til træningen, som kan være alt lige fra din have, en skov til en græsplæne. Det er kun afhængigt af, hvad du gerne vil træne den pågældende dag:

  • Vil du gerne lave styrkeøvelser, så find et sted med udendørs fitness eller et sted med træer og bænke.
  • Vil du gerne sprinte, så find et sted i dit område med bakker.
  • Vil du gerne lave øvelser med din egen kropsvægt, kan du lave dips ved bænke, kropshævninger i træer, armbøjninger på en græsplæne og så videre.

Der er mange og gode muligheder for at komme i gang med at træne udendørs – så det er egentligt kun din lyst og din fantasi, der sætter grænserne for, hvordan du kan træne udendørs.

Det er blot vigtigt, at du husker, at træning i naturen skal være sjovt, motiverende, anderledes og spændende. For så længe det er det, holder du også din lyst til at træne ved lige – og det er jo det, der er vigtigst!

Der er et væld af muligheder for at kombinere træning og frisk luft. Det eneste, det kræver er bare lidt kreativitet og planlægning. Særligt redskaber til udendørs træning kan være oplagt at investere i, da det giver dig mulighed for at variere din træning mellem konditionstræning og styrketræning.

Hvordan kommer du i gang med udendørs træning?

Planlægning og god struktur er vejen frem til at komme godt i gang med udendørs træning. Lad være med at trække det ned over hovedet på dig selv. Se i stedet på, hvor du gerne vil hen med den udendørs træning, og hvordan du i bidder kommer dertil. Det gælder uanset, hvad du gerne vil opnå med din træning.

En god ide er at variere træningen, så du ikke kun har fokus på en type af træning. Varier også gerne de steder, du træner, da det gør træningen mindre forudsigelig og ensartet.

Rigtig god træning i det fri!

Du kan se et udvalg af vores udendørs træningsredskaber HER

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *