Klatretårn, legetårn, tårnsystem legepladsens centrum har mange navne, men I ved nok hvad vi taler om nu. Men hvad er det egentlig der gør legetårnet spændende? Det spurgte vi børnene om. Resultatet var sådan set ikke overraskende, men gav alligevel lidt stof til eftertanke.
På førstepladsen kom klart at der skulle være en rutschebane, og at den skal være højest mulig, gerne være lukket, og hvis det skal være super fedt, så skal den bugte sig og have sving.
Det næste de ville have, var flere niveauer. Og aller helst skulle det være lidt svært at komme fra niveau til niveau. Det måtte meget gerne foregå via klatring. Desuden er det ret fedt, hvis der er et forløb, så man kan bevæge sig mellem anlæggest elementer, uden at røre jorden.
Tredje og sidste punkt på ønskelisten, var aktiviteter. Helt konkret var en kikkert på øverste niveau et hit. Den kunne nemlig bruges når man leger piratleg.
Og det er netop det, aktiviteterne er med til at sætte gang i fantasien og få børnene til at bevæge sig rundt på anlægget.
Alt dette er ikke nyt for producenterne af legepladsredskaber. Så det er naturligvis en del af konstruktionen. Men det er lidt forskelligt hvad børn kan. Det er ikke det samme der udfordrer og aktiverer en 3 årig, som en 12 årig. Men det er der faktisk også tænkt over. De store anlæg er eksempelvis konstrueret så opstigningen til den store rutschebane ikke er mulig for et lille barn, men at der er små trin op til den lille rutschebane. På den måde sørger man får at de små ikke støder ind i udfordringer der er for store eller for farlige, og det er faktisk efter det princip anlæggene bliver bygget. Samtidig er aktiviteter som kryds og bolle, genkendelsesaktiviteter osv holdt helt nede i terræn nivaeu, der hvor de helt små kravlende starter deres ”legeplads-liv”. På den måde kan man konstruere legeanlæg der er sjove for børn i et bredt aldersspænd.
Og sådan er de anlæg vi sætter op også konstrueret.
Du kan se mere om vores lege-klatre-tårne HER