Det skal være sikkert at lege for de små, men det skal også være trygt for de voksne at lade børnene bruge gyngerne eller rende rundt i klatretårnet. For at minimere risikoen for ulykker, er der fastsat nogle overordnede regler og bestemmelser, som alle legepladser skal overholde.
Særlige regler for offentlige legepladser
En legeplads er ikke bare en legeplads, hvor redskaber sættes op til børns fornøjelse. For legepladser til offentlig brug skal være udformet på sådan en måde, at personskader og ulykker undgås.
Det betyder blandt andet, at legeredskaberne på legepladsen skal leve op til standarderne DS/EN 1176 og DS/EN 1177, som omhandler krav til legeredskaberne og deres installation og inspektion samt krav til stødabsorberende faldunderlag.
Det kan måske synes forvirrende at sætte sig ind i. Men, når I får lavet en legeplads gennem AP Leg, sikrer I jer, at legepladsen lever op til de regler og bestemmelser, der er på området. Det er, hvad vi altid arbejder og sammensætter legepladser efter.
Legepladser skal efterses jævnligt
Som forening har man selv ansvaret for, at legepladsen er vedligeholdt, og at den er forsvarligt indrettet. Derfor skal I også selv sørge for, at sikkerheden er i orden, og at der derfor løbende bliver foretaget inspektion.
Vi anbefaler at have inspektion på i faste intervaller, så der altid er styr på, om legepladsen er sikker for børnene at lege på. Det giver ro i maven og sikrer, at der ikke sker ulykker, som I vil blive holdt ansvarlige for, hvis det skyldes manglende sikkerhed.
Hos AP Leg udfører vi også sikkerhedsinspektioner og kan derfor træde til, når I ønsker det. Vi har gjort det i mange år og ved derfor også, hvad vi skal kigge efter, og hvor risiciene for manglende sikkerhed er størst.