Træning er godt for mange ting. Men træning er især godt og har en ekstra gavnlig effekt, hvis det foregår i det udendørs miljø. Fordelen ved dette er også, at træning i naturen er gratis træning. Hvordan du kommer i gang med det, og hvad der er af muligheder, giver vi dig vores bedste ideer til herunder.
Vil du gerne i gang med at træne mere? Men er du lidt træt af at skulle op i et fitnesscenter og svede sammen med mange andre? Det kan vi sådan set godt forstå, da træning indenfor hurtigt kan blive klaustrofobisk – sådan behøver det ikke at være. For ved at tænke lidt kreativt kan du faktisk komme til at træne helt gratis i naturen.
1. Prøv gratis træning på udendørs sportspladser
Er der nogle udendørs sportspladser med træningsredskaber, du kan bruge? Det er en god måde at afveksle træningen på, så det ikke kun kommer til at være lange gåture eller løbeture. Udendørs sportspladser eller områder med udendørs fitness har typisk mange forskellige redskaber, som kan benyttes til både begyndere og øvede.
Der er helt sikkert også en eller flere sportspladser eller udendørs fitness i dit område. Så gå gerne på jagt – det er virkelig god gratis træning.
2. Brug naturens egne redskaber til gratis træning
Er du ikke så meget til sportspladser, hvor du også kan møde andre mennesker? Så kan du dedikere dig fuldstændigt til naturens egne redskaber. Dette er tykke grene på træer, bakker og sten. Med de redskaber kan du udføre alt lige fra styrketræning og konditionstræning til balancetræning.
Det bedste er, at du kan tage til områder i skoven, hvor du kan være helt for dig selv – og så er det helt og aldeles gratis. Alt imens kan du lytte til fuglenes pippen, træernes bevægelser og dyrs raslen i skovbunden. Det nedsætter samtidig mængden af stresshormoner i kroppen, hvilket kun gavner dig og din træning yderligere.
3. Lav øvelser, mens du går med hunden
Det behøver ikke være besværligt hverken at træne eller at træne gratis. For du kan begge dele, mens du går en helt almindelig tur med din hund. Uanset hvordan man vender og drejer det, skal den luftes nogle gange om dagen. Derfor kan du lige så godt udnytte, at du er ude og afsted.
Du kan blandt andet:
- Lave squats, mens hunden alligevel lige skal dufte samme sted 2 minutter
- Få pulsen op ved at gå i højt tempo
- Lave sprællemænd for hver gang, hunden stopper op
- Spurte det sidste stykke hjem sammen med hunden
Når først du er i gang med at tænke i øvelser, når du er ude at gå, kommer det helt af sig selv. Det er en sjov og anderledes måde at gøre det på – også selvom det måske kan se spøjst ud for andre, der kommer forbi.
Men jo mere, du gør gratis træning til en leg, jo sjovere og mere gavnligt bliver det også for dig. For så bliver det ikke en pligt, som du er NØDT til at skulle, når du kommer hjem fra arbejde eller har tid i weekenden.
Få det godt – helt gratis
Der er mange gode ideer til gratis træning, hvoraf ovenstående blot er et lille udpluk. Det behøver ikke være så besværligt eller fancy for den sags skyld. Det vigtigste er, at du kommer ud og rører dig, så kroppen holder sig stærk og sund. Det vil du også hurtigt kunne mærke på dit overskud og velvære. Så sæt i gang med den gratis træning, uanset hvad du er til.