Søges: Legeplads montør/reparatør, med sans kvalitet og finish!
AP-leg vækster, og søger nu en ny medarbejder. Stillingen tilbyder en hverdag hvor 2 dage sjældent er ens, og hvor arbejdsopgaverne er varierende, og kræver en vis kreativitet. Du vil være vores første ”in-house” montør/reparatør, og kommer til at arbejde tæt sammen med vores team af sælgere/byggeledere. Du kommer til at arbejde selvstændigt, og selv tilrettelægge din dag og tid. Du vil både skulle reparere eksisterende legepladser, samt være med til nybyg af nye, i samarbejde med vores underentreprenører.
Da vi har brug for flere hænder, har vi brug for en medarbejder der kan være med at løfte opgaven med at servicere vores kunder. Vores kunder er faste og tilbagevendende, og der kommer flere til. Du vil være med til at forme virksomheden, og bidrage til at gøre tingene smartere, bedre og med bedst mulig service. Vi tilpasser os løbende, for at blive den bedst mulige partner for vores kunder. Du vil være en nøgleperson i denne proces.
Dine nøgleopgaver bliver reparation(tømrerarbjede), montage og anlægsarbejde. Vores kerneforretning er at højne sikkerheden og kvaliteten af de danske legepladser. Samt at etablere nye og spændende pladser. Du vil være med til det hele, og vil også indimellem skulle guide vores underentreprenører. Kunderne er typisk boligselskaber, kommuner og institutioner, for hvem kvaliteten af arbejdet er i højsædet. AP-leg beskæftiger pt 2 sælgere/byggeledere, samt en daglig leder. Vores netværk består derudover af eksterne legepladsinspektører og underentreprenører.
Hvem søger vi?
Du skal nødvendigvis ikke kunne nikke ja til alle punkter nedenfor, men du skal kunne nikke ja til det meste, ja til at du gerne vil lære resten 😊
- Tømrer/snedker arbejde
- Have været på legepladsmontør kursus
- Kunne køre minigraver og motorbør
- Have trailer kørekort
- Have kendskab til anlægsarbejde.
- Have kvalitet/ordenssans (vi hader at kontrollere vores ansatte)
- Være ”selvkørende”
- Være kreativ og selv kunne løse opgaven på egen hånd (du er oftest alene afsted)
Hvad tilbyder vi:
Et job med frisk luft, frihed, og kreativitet. Vi tilbyder sikkert ikke markedets højeste løn, til gengæld arbejder du i et team hvor vi bakker hinanden op, og dækker hinandens ryg. Vi kalder en spade for en spade, og går glade hjem. Sidst, men ikke mindst, er vi en del af et større firma, med orden på sagerne og super sunde værdier.
AP-leg er en afdeling af den velrenomerede familieejede virksomhed Snedkermester Arne Pedersen A/S. Her er fokus på trivsel og godt arbejdsmiljø, med en uhøjtidelig omgangstone på tværs af afdelinger. Vi er en afdeling hvor vi hjælper hinanden når vi laver fejl. Og hvor sælgerne giver et nap med på pladsen når det brænder på. Pension osv er der også styr på.
HVAD SÅ NU?
Ser ovenstående spændende ud? Kontakt da vores afdelingsleder René Starup. Enten på telefon 20294526 eller på mail rene@arnepedersen.dk Så kan I tage en snak om mulighederne, og se om enderne kan mødes.
Du kan læse mere om AP-leg HER
Vi håber at høre fra dig!