Legeplads til boligforeningen – det skal I være opmærksomme på

Vil I gerne skabe et attraktivt udeareal for boligforeningens børn? Og kræver det enten en etablering af en helt ny legeplads eller en renovering? Inden I går i gang med etableringen af en ny legeplads til boligforeningen, er der nogle punkter, I bør være opmærksomme på. Dem giver vi jer herunder.

Der er ikke noget så skønt som at se glade og legende børn. Men hvis boligforeningens legeplads skal blive en succes, kræver det også, at den er indrettet efter de børn, der skal bruge den.

Så hvad skal I vælge?

Netop det kommer vi med lidt tips til herunder.

Hvilken legeplads er den bedste til boligforeningen?

Hos AP Leg findes der ikke nogen standard legeplads. Vi sammensætter nemlig legepladser og redskaber efter boligforeningers målgruppe og ikke mindst sammensætning af børn. Men, areal, hensyn til kørestol og meget andet spiller også ind på, hvordan vi designer legepladser.

I kan med fordel overveje følgende:

Hvor mange børn skal benytte boligforeningens legeplads?

Kan I finde frem til, hvor stor legepladsen bør være? Eller hvilke aktiviteter der skal være der? Inden I beslutter jer for det, bør I dykke ned i, hvor mange børn der kommer til at benytte legepladsen. Er der tale om en håndfuld eller mere end 20? Det er vigtigt, at legepladsen indrettes efter, at der er plads til, at mange børn kan lege på én gang, hvis det er tilfældet. For det minimerer antallet af konflikter og øger dermed også glæden ved at bruge legepladsen.

Hvor gamle er børnene?

Børn er forskellige. Særligt når de ikke har samme alder. Er det derfor meget spredt, eller er der særligt mange af én aldersgruppe i boligforeningen, er det en god ide at indrette og tilpasse legepladsen efter dette. Det gør det ikke kun interessant for områdets børn at benytte legepladsen – men det sikrer også, at I får valgt nogle legeredskaber, der skaber værdi.

Vi fortæller gerne nærmere om legezoner, legeredskaber til forskellige målgrupper og meget andet, hvis I gerne vil vide mere om dette.

Skal legepladsen være vedligeholdelsesfri?

Hvor holdbar skal materialerne være? Eller hvor meget kan I stå for, når det kommer til vedligeholdelse? Det er overvejelser, I bør gøre jer. For der er stor forskel på holdbarheden, når det kommer til valget af materialer.

Selv anbefaler vi naturligvis, at I vælger vedligeholdelsesfri materialer frem for træ, da I dermed ikke skal tænke på risikoen for råd eller i hvert fald være opmærksom på dette inden for en kortere årrække. Hvad vi selv sætter stor pris på ved vedligeholdelsesfri materiale er, at legepladsen kommer til at forblive sikker i rigtig mange år frem. Legepladsen skal naturligvis stadig jævnligt tjekkes igennem – men der er langt mindre arbejde i det for jer.

Skal legepladsen være god for sundhed og miljø?

I disse tider er det også oplagt at tage stilling til, om legepladsen er ”god” for miljøet og ikke mindst børnenes sundhed. Dette er et valg I kan tage i kraft af de materialer, I ender med at anvende. Vi forsøger selv altid at undgå imprægneret træ eller materialer, hvor der kan være spor af sundhedsskadelige stoffer. Dertil ønsker vi så vidt muligt også at anvende materialer, som på et senere tidspunkt kan genanvendes.

Skal legepladsen tage hensyn til kørestolsbrugere?

En inkluderende legeplads er en legeplads, hvor der også er plads til børn med særlige behov eller udfordringer. Det kræver selvfølgelig nogle andre løsninger og hensyn. Men med rette rådgivning er det muligt at designe en kørestolsvenlig legeplads, hvor der vises hensyn til alle.

Få professionel rådgivning og vejledning om valg af legeplads

En legeplads til boligforening er en større investering. Det er vi meget opmærksomme på. Derfor er det netop også vigtig at få god og kompetent vejledning på området, så I bliver guidet til det helt rette valg.

Har I brug for et besøg af en konsulent eller at komme til et møde med os for at høre nærmere om mulighederne og hele processen bag at sammensætte en legeplads, er I velkommen til at kontakte os.

Vi har designet og bygget mange legepladser for boligforeninger gennem tiden – store som små med eller uden hensyn til kørestolsbrugere og andre handicaps.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *