Er det tid til en ny legeplads i grundejerforeningen? Eller trænger børnene i børnehaven til en ny og kreativ legeplads at boltre sig på? Hvorfor så ikke vælge en vedligeholdelsesfri legeplads? Det frigiver ikke kun mere tid, men giver også større tryghed ved børnenes leg.
Hos AP Leg designer og opfører vi mange forskellige typer af legepladser hvert år. Vi anbefaler dog altid som udgangspunkt vores kunder at opføre vedligeholdelsesfri legepladser, da de bringer mange fordele med sig.
Vi fortæller dig hvorfor herunder.
Hvad er fordelene ved en vedligeholdelsesfri legeplads?
1. Højere sikkerhed for børnene
En vedligeholdelsesfri legeplads betyder ikke, at der ikke skal føres løbende tilsyn med legepladsen. Men i og med at materialerne er mere robuste og fremstillet til at imødekomme et minimalt behov for vedligehold, gør det legen for børnene langt mere sikker. Materialerne ændrer sig nemlig ikke over tid, hvorfor I ikke på samme vis behøver bekymre jer om, hvorvidt de kan holde til børns leg.
Ansvaret for sikkerheden og vedligeholdelsen ligger også på grundejerforeningens skuldre (hvis vi antager, at det er tilfældet her). Er der ikke ressourcer eller tid til at få tjekket op på legepladsen i tide og utide, kan det derfor være en god og sikker løsning med en vedligeholdelsesfri legeplads.
Book gerne en af vores konsulenter til at komme forbi til en snak om de sikkerhedsmæssige aspekter i en vedligeholdelsesfri legeplads.
2. Færre driftsomkostninger
Når den nye legeplads i grundejerforeningen, børnehaven eller hvad end, der er udgangspunktet, er vedligeholdelsesfri, er det lig med færre driftsomkostninger. Det er det i og med, at materialerne er udvalgt efter at kunne holde i mange år til vind og vejr uden at ændre sig. Dermed skal dele eller elementer heller ikke på samme vis løbende udskiftes.
Der vil naturligvis stadig være behov for sikkerhedstjek – men omkostningerne vil i det store hele være langt mindre.
3. En flot legeplads i mange år
Når de benyttede materialer til legepladsen er vedligeholdelsesfrie, giver det helt naturligt en legeplads, der ser flot og indbydende ud i mange år. Materialerne famler ikke og indbyder til sjov og kreativ leg for mange børn. Det gavner også for indtrykket af området og kan trække flere beboere eller børn til.
Hvordan kan en vedligeholdelsesfri legeplads se ud?
Bliver den designet i samarbejde med os, er det lige før, at I har frie hænder til, hvordan legepladsen skal tage sig ud. Vi kommer naturligvis med rådgivning og vejledning ud fra omgivelserne, målgruppen og jeres tanker og ønsker.
Men med et katalog der rummer alverdens kreative løsninger til en legeplads, er der gode chancer for, at I får en legeplads, præcis som I ønsker det – eller endnu bedre. Vi rådgiver også gerne om valg af vedligeholdelsesfrit faldunderlag, som ligeledes også kan gøres til et kreativt element på legepladsen.
Kontakt os gerne for eksempler på vedligeholdelsesfri legepladser, hvis I ønsker et indblik eller inspiration.
Hvad koster en legeplads i vedligeholdelsesfri materialer?
En legeplads kan se ud på mange måder og indeholde vidt forskellige redskaber og elementer. Vi udarbejder gerne et tilbud på en legeplads i vedligeholdelsesfri materialer, når vi har hørt nærmere om jeres ønsker. For sammensætningen, størrelsen og valget af materialer har alt sammen indvirkning på, hvad en samlet løsning koster.
Det er også muligt at udskifte nuværende elementer på legepladsen med vedligeholdelsesfri løsninger, så den opdateres i takt med at nuværende løsninger trænger til udskiftning.
Kan man få en naturlegeplads i vedligeholdelsesfri materialer?
En naturlegeplads har som udgangspunkt ikke helt samme levetid som en legeplads lavet i ikke-organiske materialer. Dog er materialerne behandlede, så de holder til vejr og vind i 20-30 år, inden de trænger til løbende udskiftning. Det kan derfor godt lade sig gøre at implementere naturlige elementer på en legeplads, der gerne skal have så lidt vedligehold som overhovedet muligt.
Ønsker I en blanding eller at dele legepladsen op i forskellige zoner, kommer vi gerne med et bud på, hvordan det gøres, uden der gås på kompromis med holdbarheden og levetiden.
I er også velkommen til se nærmere på vores løsninger inden for naturlegepladser og se, om der er løsninger, der matcher de tanker I har om en ny legeplads.