Rutsjebane – derfor er den et vigtigt element på legepladsen

Små som store børn. De elsker rutsjebaner. For det er sjovt at rutsje og få et sug i maven gang efter gang. Når du kommer til en legeplads, er rutsjebanen som regel også den aktivitet, som børnene løber hen til først – og sikkert også den sidste, inden turen går hjem igen.

En rutsjebane er ikke bare et sjovt element på legepladsen. Den træner også børns rumlige bevidsthed og deres motorik for blot at nævne nogle af de fordele, der kommer med at lege på en legeplads med en rutsjebane.

Vi dykker ned i, hvorfor det giver god mening at investere i en rutsjebane på legepladsen.

Hvorfor er en rutsjebane godt for børns leg og udvikling?

Alt leg er som udgangspunkt godt for børn og deres trivsel samt udvikling. Leg og sjov på en rutsjebane er på mange måder lærerigt og stimulerende for børn. For når de leger på en rutsjebane, bliver de motoriske evner trænet. Det gør de, fordi børnene i leg på en rutsjebane skal få deres arme, ben og ikke mindst deres balance til at arbejde sammen. Det er med til at træne deres rumlige bevidsthed, som er vigtig for balancen og ikke mindst tilliden til at kunne styre sin egen krop.

Noget helt andet er, at de store muskelgrupper bliver trænet, når børnene sidder i rutsjebanen og glider ned – og gerne vil kravle op igen. Altså er det også en god vej til at få god motion ind i hverdagen på.

Rutsjebaner giver mere mod

Det er ikke kun rent kropsmæssigt, at børn får noget ud af at lege på rutsjebaner. For når børn bliver introduceret for rutsjebaner, udvikler det deres mod. Det kræver nemlig en god portion mod de første gange at lade sig glide ned af rutsjebanen – uanset hvor høj eller lang den er. Over tid får børn mere og mere mod på at rutsje selv og at vælge rutsjebaner, der er større eller længere, end hvad de ellers plejer.

De første gange kræver det en tryg hånd at holde i eller en favn at rutsje ned i. Men før man ved af det, suser de ned af rutsjebanen på egen hånd med et stort smil på læben. Dette mod er ikke kun godt på rutsjebanen, men kan også tages med videre i andre situationer i børnenes liv og udvikling i forhold til at skulle prøve nogle nye og anderledes ting.

Har du eller I derfor stærkt overvejet at lade en rutsjebane være en del af den nye legeplads, er der mange fordele i vente ved at gøre det.

Vælg en rutsjebane, der ikke bliver varm i solen

Suset på en rutsjebane skal gerne være en god oplevelse sommer som vinter. For at sikre at det bliver det, er det nødvendigt at tænke de vejrmæssige forhold ind i valget af rutsjebane. For skal den være børnevenlig, skal den helst gerne bestå af polyethylen eller andet materiale, hvor børnene ikke river sig på rutsjeturen eller brænder sig, fordi overfladen bliver brandvarm i højt solskin.

Hos AP Leg har vi fokus på udelukkende at tilbyde rutsjebaner og andre redskaber, som er sikre at lege på året rundt. Vi har børns ve og vel med i tankerne i de løsninger, vi laver. Er I derfor på udkig efter en rutsjebane, der ikke bare er sjov og spændende for små som store børn, men som også er sikker at lege på, er I velkommen til at høre nærmere om vores løsninger.

Rutsjebaner er ikke bare rutsjebaner. Vi har nogle i forskellige designs og størrelser, ligesom vi også har rutsjebaner, der er integreret sammen med klatretårne og andre spændende udfordringer.

VI fortæller jer gerne meget mere om rutsjebaner, deres fordele i forhold til børn og deres udvikling samt hvad der kunne være en god løsning til netop jeres legeplads.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *