fbpx

Ringmåtte

Ringmåtte

DKK249.00

#1480

Ringmåtte med mange anvendelsformål. Enkel montering og skarp pris.

Ring op for mere info og pris

Description

Ringmåtte udført i 22 mm gummi.

Ringmåtterne har mange anvendelsesmuligheder. Bla. som faldunderlag under legeredskaber. Som underlag ved fitnessredskaber, som skrabemåtte ved indgange, som armering på græs hvor der er stort slid, eller blot hvor man vil have en skridsikker overflade der er blød at bevæge sig på.

 

Måtterne måler 100 x 150 cm. Kan monteres direkte på sand, græs, grus og andre faste overflader.

 

Ringmåtterne er super enkle at arbejde med. De er dog relativt tunge. Ringmåtterne kan også ligges på skrænter og bakker, hvor man gerne vil have en skridsikker overflade, og samtidig beskytte underlaget. Græs kan gro på igennem måtterne, og er måtterne monteret korrekt, kan man stadig slå grås indover måtterne. På den måde får man en flot og indbydende finish.

 

Ved montering på bakker og ujævnt terræn anbefaler vi at måtterne monteres med monteringsspyd og strips.

 

Ringmåtter som faldunderlag.

Mange steder kan man også benytte ringmåtter som faldunderlag. Ringmåtternes evne som faldsikring er dog betinget af det underlag de ligger på. Under optimale forhold er de godkendt om til 300 cm faldhøjde, på beton kun 70 cm. Den endelige godkendelse er betinget af en certificeret legeplads inspektørs droptest af underlaget.

 

Ringmåtter som skridsikring

Ringmåtter kan også benyttes på overflader hvor man ønsker en skridsikker overflade. Ringmåtterne former sig efter underlaget, og dræner for vand i overfladen.

 

Ringmåtter som dørmåtter

Ringmåtter kan også benyttes ved indgangspartier som måtte. Den kraftige kvalitet gør at den bliver liggende, og ikke skrider når den bliver benyttet af mange mennesker. Ringmåtten kan enten graves ned i niveau, eller blot ligges ovenpå terræn.

 

Ringmåtter under fitnessredskaber

Ved udendørs fitness redskaber benyttes ringmåtter ofte til at “armere” underlaget, sådan at der ikke opstår dybe fordybninger i de områder brugerne bevæger sig mest. Desuden giver ringmåtterne en skridsikker overflade.

Ringmåtter som græsarmering

Ringmåtter bliver ofte benyttet i forbindelser med bakker og terræn på legepladser, hvor man ofte ser at leg og udfoldelse fra børnene hurtigt slider græsset væk, med “mudderbakker” til følge. Ringmåtterne kan monteres direkte på bakkerne, og holder på græsset og jorden, og samtidig giver et skridsikkert underlag. Græsset kan slås som vanligt, og løsningen giver et indbydende udtryk.

Vedligehold af ringmåtter

For at opretholde ringmåtternes egenskaber som faldunderlag, skal måtterne løftes og renses årligt. Dette gøres for at måtterne ikke skal komme for langt ned i underlaget, og dermed miste sine stødabsorberende egenskaber. Desuden vil ringmåtten mindske græssets vilkår for vækst, hvis de ligger for dybt i jorden.

AP leg, din leverandør af underlag

AP-leg tilbyder at levere ringmåtter som en komplet løsning, færdig og klar til brug. Eller blot levering af måtterne, hvis man selv vil ligge dem.

Vi tilbyder markedets laveste priser på ringmåtter. 249 kr. pr m2 plus moms og fragt. Ved større mængder beregner vi en samlet pris.

Kontakt os for tilbud.

Vil du vide mere?

For yderligere information, ring på

43 61 27 75

eller skriv til apleg@arnepedersen.dk